




















Peak Design Pro Tripod
Peak Design Pro Tripod er et professionelt kulfiberstativ med ekstrem stabilitet, præcis kontrol og et kompakt, pladsbesparende design. Perfekt til foto og video, både i studiet og i krævende outdoor-miljøer.
Moms og levering beregnes ved kassen
Vælg muligheder





















Peak Design Pro Tripod er et fotostativ udviklet til professionelle fotografer, filmskabere og kreative entusiaster, der kræver ekstrem stabilitet, præcision og driftssikkerhed i alle situationer. Pro Tripod stativet tilbyder den perfekte balance mellem styrke, fleksibilitet og størrelse, og er dermed et godt valg for fotografer der har brug for et alsidigt stativ.
Udviklet i samarbejde med fotograf og filmskaber Jimmy Chin bygger Pro Tripod-serien videre på det prisvindende Peak Design Travel Tripod, men i en markant mere robust, højere og professionel konstruktion. Resultatet er et fotostativ med ekstrem stabilitet, præcision og ydeevne – skabt til krævende fotografer og videografer, der ikke går på kompromis.
Peak Design Pro Tripod-serien tilbyder tre professionelle fotostativer, så du kan vælge præcis den model, der matcher dit workflow og dine optagebehov. Vælg Pro Lite for maksimal mobilitet, Pro for den perfekte balance mellem styrke og fleksibilitet, eller Pro Tall for ekstra arbejdshøjde uden at skulle hæve midtersøjlen.
> Pro Tripod Lite – Lettere og mere kompakt. Pakket længde 48,8 cm - maks. højde 162,5 cm - vægt 1,7 kg
> Pro Tripod – Den mest alsidige model. Pakket længde 50,0 cm - maks. højde 168,4 cm - vægt 1,9 kg.
> Pro Tripod Tall – Maksimal arbejdshøjde. Pakket længde 56,6 cm - maks. højde 197,4 cm - vægt 2,0 kg.
Fordele
> Stativben i 3K kulfiber for maksimal styrke og lav vægt
> Kuglehoved, låse og anden hardware i CNC-bearbejdet anodiseret aluminium
> Mulighed for spike-fødder for ekstra stabilitet i jord, is og ujævnt terræn
> Robust modvægtskrog for ekstra stabilitet og sikkerhed i hård vind
> Pro-kuglehoved – præcision, kontrol og hurtig nivellering
Ekstrem stabilitet og hurtig opsætning til krævende fotografer
Peak Design Pro Tripod er konstrueret til tunge kameraer, lange teleobjektiver og krævende optagelsesmiljøer. De tykkere ben-sektioner, strammere tolerancer og en unik kulfiber-midtersøjle med flanger reducerer vibrationer, og sikrer at fotostativet leverer en ekstrem stabil base – selv i vind, på ujævnt terræn eller ved lange eksponeringer. De lavprofilerede benvinkeljusterere sikrer hurtig opsætning uden at hænge fast i tasker eller tøj.
Peak Design Pro Tripod har en række egenskaber, der sikrer maksimal stabilitet og ydeevne. Fotostativets ben er fremstillet i stærkt 3K kulfiber, som kombinerer høj stivhed med lav vægt, mens ben-låse og øvrig hardware er konstrueret af CNC-bearbejdet anodiseret aluminium for præcis og langtidsholdbar brug. For fotografer der arbejder på ujævnt eller glat underlag, kan stativet udstyres med spike-fødder som tilbehør, hvilket giver optimalt greb på jord, is og klipper.
Fire-sektionsben med hurtige flip-låse, skridsikre fødder og en vendbar midtersøjle gør opsætningen lynhurtig. Til makro og lavvinkeloptagelser kan hovedet monteres direkte på basen af fotostativet. Forankringspunkter gør stativet kompatibelt med Peak Design kameraremme, og den medfølgende bæresele er vejrbestandig og polstret.
En robust modvægtskrog i bunden af midtersøjlen gør det muligt at tilføje ekstra vægt for øget stabilitet i vind eller ujævnt terræn. De lavprofilerede benvinkel-justerere er designet til ikke at hænge fast under transport, hvilket gør stativet både mere kompakt og mere praktisk i felten
Peak Design Pro Tripod er skabt til effektivitet i felten. De hurtige vippelåse, vibrationsdæmpende fødder og intuitive mekanismer gør opsætningen lynhurtig – selv med handsker.
Funktioner
> Fire-sektions ben med hurtiglåse
> Vendbar midtersøjle til makro og low-angle shots
> Mulighed for montering af hovedet direkte på basen for brug i ultra-lav højde
> Magnetisk foldbart værktøj integreret i midtersøjlen
> Forankringspunkter til Peak Design kameraremme
> Vejrbestandig og polstret bæretaske med justerbar rem
Pro kuglehoved sikrer præcis indstilling
Det medfølgende Pro Ball Head er fuldt integreret i stativets design og giver en jævn og flydende 360° panorering med separat panoreringslås. Du får ca. 15° nivellering selv med midtersøjlen nede, og mulighed for 90° tilt til lodrette optagelser. Den Arca-Swiss kompatible quick-release plade er blevet redesignet for at give endnu hurtigere og mere præcis låsning af kameraet. Når du sætter kameraet i, strammer du blot plade-låseringen for at eliminere slør og aktiverer låsen for at holde dit kameraudstyr sikkert på plads. Det integrerede vaterpas gør det nemt at nivellere Peak Design Pro Tripod hurtigt og præcist, også på ujævnt terræn, hvilket sikrer en stabil opsætning hver gang.
Funktioner:
> Arca-kompatibel quick-lock kameraplade
> Sikkerhedslås og slørfri låsemekanisme
> Stor, taktil cinch-ring til præcis friktionskontrol
> Synligt vaterpas til hurtig nivellering
Video-klar og modulært design
Peak Design Pro Tripod er udviklet til moderne hybrid-workflows, hvor foto og video smelter sammen, og hvor fotografer og content-creators har brug for et fotostativ, der kan håndtere begge discipliner uden kompromis. Med ekstra tilbehør som Tilt Mod og Leveling Base kan Pro Tripod udvides til en fuldt funktionel videoplatform, uden at du behøver skifte til store og tunge videohoveder. Tilt Mod giver en jævn, kontrolleret tilt-bevægelse, mens stativets indbyggede flydende panorering sikrer exceptionel kontrol. Leveling Base gør det muligt at nivellere hurtigt, hvilket er ideelt til videoproduktion på ujævnt terræn.
Fotostativet er desuden kompatibelt med både gimbals, traditionelle videohoveder og Peak Designs SlimLink-system via Creator Kit, hvilket gør det oplagt til mobilvideo og kompakte rigs. Denne fleksibilitet gør Pro Tripod til et oplagt valg for videografer, der ønsker et let, stærkt og modulært stativ, der kan tilpasses enhver optagesituation.
Fordele for videografer
> Flydende tilt og panorering
> Hurtig nivellering med Leveling Base
> Kompatibilitet med gimbals og videohoveder
> SlimLink-kompatibilitet via Creator Kit til mobilvideo
Hvad følger der med?
I pakken medfølger Peak Design Pro Tripod og det integrerede Pro Ball kuglehoved. Der følger også en vejrbestandig bæretaske til sikker transport, en Arca-kompatibel kameraplade samt et magnetisk og foldbart værktøj med både 4 mm og 2,5 mm unbrakonøgle til justering og vedligeholdelse af fotostativet.
| Varenr. | |
|---|---|
| Mærke | Peak Design |
| Stativmateriale | Carbon / Kulfiber |


