Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Marinekikkert

Marinekikkerter

Hvis du mangler en kikkert til sejlturen eller vandsportsaktiviteter, har vi et stort udvalg af marinekikkerter, som er udviklet specifikt til brug på og ved vandet. En marinekikkert er vandtæt, udført i robuste materialer og har god farvegengivelse og skarphed, uanset om du er tæt på eller langt væk fra dit motiv.

Marinekikkerter findes både i lommekikkertformat i 7x30 eller i en lysstærk 7x50 udgave, som også kan anvendes efter solnedgang. Afstandsindstilling i en marinekikkert er overflødig, da kikkerten er skarp fra nær til uendelig, når først den er indstillet til brugeren. Hos Image Foto kan du altid finde den helt rigtige marinekikkert fra de største og førende kikkertproducenter, herunder Focus, Nikon, Pentax og Steiner.

Sorter efter

6 produkter

Nikon Marine 7x50 CF WP Global Kompas
Nikon Marine 7x50 CF WP
Focus Marine 7x50 Kompas marinekikkert med indbygget kompas
Focus Sailor III 7x50 WP marinekikkert
Focus Aquafloat 7x50 marinekikkert, vandtæt kikkert til båd
Focus Aquafloat 7x50 Kompas marinekikkert med indbygget kompas

Hvad er en marinekikkert?

En marinekikkert er en kikkert, der er udviklet specielt til sejlads og brug på havet. Den er robust, vandtæt og fremstillet til at levere klare billeder i selv udfordrende vejrforhold.

Marinekikkerter bruges af sejlere, fiskere og fritidssejlere, som har brug for præcision og pålidelighed til navigation og observation. I modsætning til almindelige kikkerter er de designet til at kunne modstå fugt, salt og hårde miljøer, hvilket gør dem til et uundværligt redskab til søs.

Hvilken marinekikkert skal jeg vælge?

Valget af marinekikkert handler om at finde den rette balance mellem forstørrelse, lysstyrke og praktiske funktioner. Mange vælger en 7x50 marinekikkert, fordi den kombinerer et bredt synsfelt med høj lysstyrke og samtidig er nemmere at holde stabil under søgangen.

7x50 marinekikkert – det klassiske valg

En 7x50 marinekikkert er det mest udbredte valg til sejlads. De 7 gange forstørrelse er tilpas, fordi billedet bliver mere roligt at holde i ro på en gyngende båd. De 50 mm front linser giver samtidig en stor udgangspupil, som sikrer lysstærke billeder selv i skumring eller under dårlige vejrforhold.

7x30 marinekikkert – et lettere alternativ

Hvis du ønsker en lettere og mere kompakt løsning, kan en 7x30 marinekikkert være et godt alternativ. Den er nem at tage med på vandreture eller andre aktiviteter, men lader mindre lys ind end en 7x50 og er derfor ikke helt så effektiv i svagt lys.

Marinekikkert med kompas

Mange marinekikkerter er udstyret med indbygget kompas, som gør navigationen på havet lettere. Kompasset vises direkte i okularet og hjælper med at tage pejlinger. Nogle modeller har oplyst kompas, så du kan bruge det i mørke.

Enkelte modeller har desuden afstandsmåler, der gør det muligt at beregne afstanden til objekter. Vi har dog også specifikke afstandsmålere til det formål.

En marine kikkert med kompas giver dog både sikkerhed og ekstra funktionalitet på havet.

Vandtæt marinekikkert til sejlads

En ægte marine kikkert er altid vandtæt og gasfyldt, typisk med nitrogen eller argon. Det forhindrer dug på linserne, selv ved pludselige temperaturskift. De fleste marinekikkerter er også gummiarmerede, så de ligger godt i hånden og ikke glider på dækket. En vandtæt kikkert er derfor helt essentiel for sejlads, hvor fugt og saltvand ellers hurtigt kan skade en almindelig kikkert.

Tal på en marinekikkert

Når du kigger på en marinekikkert eller en almindelig håndkikkert, vil du ofte se to tal, for eksempel 8x42 eller 7x50. Tallene fortæller både, hvor stor forstørrelse kikkerten har, og hvor stor objektiv åbningen er.

Forstørrelse (det første tal)

Det første tal angiver forstørrelsen. En 8x42 betyder, at kikkerten har 8 gange forstørrelse. Hvis et objekt er 80 meter væk, vil det med denne kikkert se ud til at være 10 meter væk. Til sejlads er 7 gange forstørrelse det mest anvendte, fordi billedet bliver mere stabilt på en gyngende båd.

Objektiv diameter (det andet tal)

Det andet tal fortæller størrelsen på objektiv åbningen. En 8x42 kikkert har derfor en objektiv tykkelse på 42 mm. En 7x50 marinekikkert har en objektiv tykkelse på 50 mm. Jo større åbning, desto mere lys kommer ind i kikkerten, hvilket giver et klarere billede under dårlige lysforhold. En 8x32 kikkert lukker mindre lys ind og vil derfor ikke være lige så god under dårlige lysforhold.

Udgangspupilen

Udgangspupilen beregnes ved at dividere objektivets diameter med forstørrelsen. En 7x50 kikkert giver en udgangspupil på 7,14 mm. Jo større udgangspupilen er, desto mere lys når frem til øjet. Det har stor betydning i skumring og mørke, hvor dine pupiller udvider sig. I dagslys er dine pupiller kun 2 til 4 mm, så en stor udgangspupil udnyttes ikke fuldt ud.

Om aftenen og natten kan pupillerne være 5 til 9 mm, hvilket gør en udgangspupil på 7 mm meget værdifuld. Din alder spiller også ind, fordi ældre personer ikke kan udvide pupillerne lige så meget som yngre, og derfor får de ikke samme fordel af en stor udgangspupil.

Andre faktorer

Selvom tallene giver et godt udgangspunkt, er der også andre elementer, der har betydning for billedkvaliteten. Glas, konstruktion og coating påvirker hvor meget lys der slipper igennem, og dermed hvor klart billedet bliver.

To kikkerter med samme specifikationer kan derfor give forskelligt resultat afhængigt af den optiske kvalitet. Tallene på kikkerter er derfor kun en del af beslutningen, når du vælger en ny marinekikkert.

Lys, synsfelt og optisk kvalitet

Ud over tallene er der andre vigtige specifikationer at tage hensyn til.

  • Synsfelt: Et bredt synsfelt gør det nemmere at orientere sig til søs og giver et bedre overblik. For eksempel vil en mindre forstørrelse ofte give et bredere synsfelt.
  • Optisk kvalitet: ED-glas og HD-glas reducerer kromatisk aberration og giver skarpere billeder. I de mest eksklusive kikkerter bruges fluoritglas, som leverer en billedkvalitet i særklasse.

Porro vs. tagprisme i marinekikkerter

De fleste marinekikkerter bruger porroprisme, som giver høj lysstyrke til en lavere pris. Tagprisme giver en mere kompakt konstruktion, men kræver avanceret coating og er dyrere at producere. Derfor ses porroprisme oftest i rene marinekikkerter.

Fordele og ulemper ved marinekikkerter

Fordele:

  • Vandtæt og dugfri konstruktion
  • Stabil billedgengivelse på havet
  • Klare billeder i dårligt lys
  • Mulighed for indbygget kompas og afstandsmåler
  • Ideel til sejlads og navigation

Ulemper:

  • Større og tungere end almindelige kikkerter
  • Ofte dyrere end standard kikkerter
  • Avancerede funktioner findes kun i visse modeller

Marinekikkert tilbud hos Imagefoto

Hos Imagefoto finder du et bredt udvalg af marinekikkerter fra anerkendte mærker som Focus, Steiner og Nikon. Vi tilbyder både klassiske 7x50 marinekikkerter, kompakte 7x30 modeller samt marinekikkerter med kompas.

Hvis du leder efter en god pris, kan du også ofte finde et marinekikkert tilbud i vores outlet. Uanset om du er ny sejler eller erfaren kaptajn, kan du være sikker på at finde en vandtæt kikkert i høj kvalitet, som matcher dine behov.